Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messias. 563
saae
I hvertet Hjerte (o det var
som tusind Engle gjennembrøde
en blodig Grund,
og opmod hiin den Himmelske sig skjøde)
i hvertet Hjerte Jubelhilsen lød:
ja, Mennesket er ei fortabt;
thi os en Himmelsk Broderhilsen bød.
Det Menneske som styrtede sig Selv,
har end paa Jord til Frelsen Kraft!
I Jesus, det rene Menneske, saae
vi Sjunkne den Høihed, Støvet kan naae;
vißedragne den Sandhed, vi Trælle den Frihed jo
som Støvet pligter at faae.
— Ja Mennesket igjenfandt i sin Sjel
sin Aands umistelige Odel, o,
den guddom-rige, hvis Marker snoe
sig gjennem Livene, gjennem Himlen,
saa Mærkeskjel, ei Grændseskjel,
er Stjernevrimlen. —
Mænd.
Om Zeno saa ei talte; saa har dog Zeno meent.
Farvel, I Præster.
Vi Stoiker erklære os nu reent,
Vi vandre ville til Jesus, Zenos Mester,
Jesu Disciple.
— Men da Han vovede at aabenbare
i Muld den høie Sandhed, denne klare
Lyskjerne i en Høiaands Ild;
det Sandheds Ord, hvis Straale hvas
slaaer Guderne iqvas,
og skjærer over hine rustne Baand,
der lænkebandt Samvittigheden til
en Offerpræsts rygende Haand,
og lynadsplitter Skikkes tomme Tegn,
(de Templets, Mørkets Snirkel-hegn)
— den Sandhed: een, kun een Gud er:
een alle Himles Fader, der opstillet
36*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
