Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566 Digterverker.
at Smerte ei kan handen hegne,
men gjennem Såar og Pinslers Hviin,
igjennem Graven imod Maalet
flyer handen op, saa klart omstraalet,
som gled han hen paa Æthrens Ild.
Mænd.
Peripatetikere, før vi funde
det sande Menneske vi vandred længe;
Her standse vi og lægge Staven . .
(slutte sig til Bekjenderne)
Jesu Disciple.
0 Menneskehed, dig Christi-navnet stempler,
at søge Sandheden over Jordens Templer.
Mænd,
Os Skeptikere ei rækker Jesus Lænker.
Den er ei Hans, som troer, men ikke tænker
(slutte sig til Bekjenderne)
Præsterne.
Vel! svigter os, I Philosopher! Vi
end regned ei paa Eder, I
Skindvinger mellem Nat og Dag.
Jesu Disciple.
O Menneskehede nu Christi Navn du bære!
Det her dig giver Englens Ære.
Det er den store Frelsers hrv.
Det giver Frihed — se hans Sandhed
(thi denne er det klare Øje,
hvormed du seer dit eget Høie)
er jo din Friheds lyse Mary,
der gjennembølger dig — o da saa klar,
somom du intet Hylster bar! —
der gjennembølger dig, og ud
i Dyder flyder (o det Gjennembrud
er Kjærlighedens handedrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
