Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584 Digterverker.
at han sandser kun i Støvet
Fugleqvidr og Ormesprang!
Ulykkclige Phuniel, som sig Selv
har levende begravet! "
Og Himlene gjennemrulled, som Echo af Aandens Vee,
Aandernes strenge Sandheds Svar:
Se, i den trange
Hjerneskal kan han kun Støvet fange!
Ikke han finder
Rum til de gamle Minder.
.(Mandens Kraft er et Liigslør over
en Aand, som sover!"
Men stærkere gjennem Himlen den Elskendes Vee
da atter udbølged; thi nærved Adam, se,
en Qvindeskabning i Slummer!
Da tænkte den Elskende : parrer han sig med et Dyr, han gjenvender
først silde igjennem Æten.
Og Himlene gjennem hensortnede Aandens Veesuk:
Ak, der ligger Qvinden,
„—„— Forræderinden,
som maa forraade til Dyr og Muld
((Abiriel den Høie i Puppeskjul,
som maa med Smiil hans Salighed
(jigjennem sit Skjød i Dybet slæbe ned!
Han favner et Dyr (fordi i Form
det ligner ham Selv, som Orm en Orm)
og frem af det Favnetag
(som Skyer af ynglende Nat og Dag)
et Afkom myIrer og ned sig roder
i Mulden; af Æten Enhver
sig dybere roder end sin Broder:
jo Yngre, jo mere liig sin Moder.
O Vee, naar Slægten blandes, saa ei Forskjel,
vi finde paa Dyr og Abiriel,
paa Qvindehjerte og Mandesjel!
Sig Qvindens Slægt
fasthænger med hele sin plumpe Vægt
af Blod og Been,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
