Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.10
er i? Og har jeg ikke været i Papenborg kanskee, som I kanskee
aldrig har kjendt Røgen af? Og har jeg da ikke Smag kanskee,
ligesaavel som I? ja som Ti som I er? Og kan jeg vel fordrage
denne Harlekins fæle Mechlenborgersprog, som I — I maatte
skamme jer — kan?
En Røst.
Dette er ogsaa en Røst i Publikum.
Harlekin.
— — Men mathematisk-vist beregnende
den Vinkel hvori Narrens Hoved løfter
sig over jevn Fornufts afmaalte Flade,
han finde vil hvi Skredet maa nedramle.
Saa — langtfra at, som Sisyfus, at rulle
igjen de Stene op, og gjøre fra
en Tidens Nar sig Selv til Evighedens
han raaber kun til Hver, som gaacr derunder,
et Varsku overtordnende Lavinen.
Og, for de stakkels Bønders Huses Skyld,
anraaber han de gode Guder, og
et Lyn nedbærer Orfeus’ Lyra til ham.
— Han spiller — Stenen standser midti Farten.
Han spiller — Sneen trækker gjen sig sammen
som Oldinglokker om den gamle Klippe.
Fordømte Lyst! Ja gives større Nar
(som sjelden mere usel Hare end
den Mand, hvis Lyst det er at jage Harer),
end netop Den, som jager efter Narre?
end Den, som søger Skurkerne, han hader?
Fordømte Lyst, lad hiin Lavin da ramle,
og lystvandr i de tusind andre Dale,
som kjende den Lavin kun, at en Klase
formodne Druer laver ned af Højene,
der synes pustede i Leer, optrukne
kun efter Qvindebarmens bløde Linier,
som hæved Jordens Bryst sig end og aanded. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
