Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Digterverker.
med solbeskinnet Flade, mens den evig
til Havet paa den anden Side Kloden
igjennem sorte Dybder sænker sig:
at dette brune Dueøje er
et Kjem hvor mørke Mørje skinner gjennem,
en Kaffekop, hvis Neetar, drukken ud,
kun viser Fandens Kragetæer paa Bunden:
at dette Blaablik, fromt som en Serafs,
kun er en dagblaa Silkeparaply,
som slaaes op til Dæksel for det Hoved,
der venter Skylregn af Forbandelser.
Fordømte Lyst — du bæver for et Øje,
og stirrer dog fortryllet ind i Rædslen.
Du sværger: Hjernen er en Djævlens Flamme,
hvor Dyden, ja selv Psychens Vinger bruges
som simpel Ved kun til Metal at smelte.
Dog nærmer du, som en fortryllet Myg
dig den, at slukke den med Myggevinger.
Du sværger: ondt er Hjertet, dog jeg elsker
den Guddom lige Menneskegestalt:
og, somom Hjertet en Magnetsteen var,
og du en Kniv, tiltrækkes du og skjærer
og skjærer Hjertet ud, alene for
den Skjøngestalt at redde og at snyde
ved korte Piinsler Satan selv for Sjelen.
— Vel Satyr, vær da Jordens Satanas!
Tag Satans Skat: tag Frygt og Had til Døden,
om du ved Pidskesnert end redder fra
at pidskes gjennem Evighed af Lyn!
Røster i Publikum,
Det gaacr ikke an. Det er vanvittig Poesie. Lyn frembringes
kun i Skyerne, og gaae i vinklet Zikzak, men ikke svingformet
som en Pidskesnor. Eller troer han kanskee, at vi ikke skjønne
Poesie?
Madamen.
Æsel! Bæst!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
