Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Smag og Behag man ikke disputere. 27
og at de fyrstelige traadtes ned
af Sofokles’ og Æschylus’ Cothurne.
Men midti Lattren, som en Spaadomsfugl
alvorlig i et muntert Løvtræes Raslen . ,
men midt i Graaden, som en Gud i Skyen,
sad Ahnelsen: mon Momus gjenvakt er?
mon Momus endnu spotter? endnu leer?
mon Melpomene synger end sit Qvæde?"
Da saae en Hoben Daarer — ha ! — at Folket
med Ranken, under hvilken Momus døde,
bekrandste Aristofanes, og førte
paa Melpomenes Laurestol rundt Attika
som to Heroer Æschylos og Sofokles.
Da, drevne frem af Lyst til samme Ære,
men ei af Musens Vinger, de udøste
en Flom af slette Dramaer, saa Folket
(liig Fisk, der, vant til Vand, kun taaler Vand)
tilsidst forvænt kun skreg paa alle Torve:
bort Agamemnon! bort med Clytemnestra !
Vi paa Cothurn ei gaae; vi gaae paa Skoe.
Hvor leved Sofokles? Hvad er vel Æschylos?
hvad Aristofanes mod Kallifan?"
Og Kallifan steg op i Æresstolen,
og Folket løfted den paa sine Skuldre.
Da foer en Vind henover.
Der laae en Hoben Been, og det var Folket.
Der laae en Hoben Qviste — det var Stolen.
Der laae en Hoben Aske — o, nei det
var veiret bort med selve Heltens Minde.
Saa gik det. Atter Momus steg til Jorden.
Forgjeves Melpomene søgte ham,
for, naar et Hoved endelig forened
med høiest tragisk Kraft den største komiske,
saa overordentligt saa himmelskt Værk
at skabe, at det Smagen maatte binde,
som Alpen standser Vindene og lader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
