Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.38
zittrende mister:
da Tid at belivne
det Døde paany.
(Alferne føre Drengens Geist til Papegøien, og mane den til atter
at belivne denne).
Sid der, til du fatter
et Menneske blive!
Hvis ei, være atter
alfbunden din Sjel!
Ind vi den fatte
da i den Tordyvel,
du dræbte iqvel.
Saalænge Farvel!
Dig Alfer da binde
til Skarnet! Tørhænde
du der først vil finde
din Verden? Nu vel,
mindre er Borrens
end Adams Elende
med ødelagt Sjel.
Saalænge Farvel! Saalænge Farvel!
(Alferne forsvinde. To blive tilbage).
Iste Alf.
Bi lidt Sfinx Elpenor! Solen rinder ikke endnu.
2den Alf.
Gjerne Solsort! Thi Vi ere som Menneskene: vi holde først
op med at æde hverandre, naar vi ere døde, det er: naar der
intet meer er at æde.
Iste Alf.
Siig mig, har du seet elendigere Sjel end den forvorpne Drengs,
som vi nu, af Medynk med Forældrene, har taget under vor Tugt?
Den svævede længe med en Slags Hale, som en Tobaksrøg, udaf
hans Mund; og godt gjort af Alf Korskingel og Alf Flagermuus,
at de strax vare vedhaanden, og at Fortærelsesørnen ikke var
over, og at Vanskabningen ikke fik drive paa sin egen Haand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
