Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Papegøien. 45
Papegøien (Afs.)
Et fortræffeligt Indfald af Onkel. Gid jeg saaledes kom bort
til Folk, som kunne skjønne paa mig! Vel! Jeg bliver aldrig
agtet for et Menneske, dersom jeg ikke er listig. (Høit) Ak, store
Digter, en Profet eller hvilket andet Vidunder bliver aldrig agtet
i sit Fædreland.
Prometheus.
Hvorledes! Ha, mon gjalder ei fra Danmarks Læber dets
lovpriste Digters Navn? Fra Tydsklands Hjerte klinger det.
Onkel Tobias (Afs.)
Ja du har roet troligen selv med begge Aarer til det Maal.
Papegøien (Afs.)
Der forløb jeg mig. (Høiti Store Skjald, jeg mente mig selv
med Vidunderet. Jeg klagede over min egen Skjæbne.
Prometheus.
Der gives eet Vidunder kun, og det er Digteren,
er Jeg. Min Skjæbne er som Solens i sin Middagsglands.
Onkel Tobias (Afs.)
Siig heller, som en Lygts, der fik den Lykke, at lyse et Par
ret smukke Hoffrøkener hjem, og paa Veien at kaste sit Glimt
paa nogle Statuer; men som nu, hensat paa sit gamle Sted,
indbilder sig at være Maanen, og fraadser med graadig Flamme
i sit sidste Fedt forat soutenere saa høi en Rolle. Eller som
Rakettens, der puttrer for atter at komme op, men saa kastes
i Våndet for sin Forfængeligheds Skyld, der ikke var tilfreds med
een lysende Bue.
Papegøien (Afs.)
At fornedre sig, er et Nødanker, som ingen god Skipper be
tænker sig paa at kaste ud, naar Tid er.
(Høit) Skaldekonning, Jeg meente, at jeg var et Vidunder mellem
Papegøierne som Du er mellem Digterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
