Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Papegøien. 47
Prometheus,
Se Skjaldens Høihed tåger Skat! Hvad negtes Digteren?
Min Sjelsforvante (thi med Støvet som med Englene
befrændet er jo Digteren?) kom, jeg skal dagligen
med Vers dig fodre. Endelig saa fandt den Søgte jeg.
Lad Mennesker kun lukke Øret, de Prosaiske!
Vi To. vi to er nok hinanden som to Elskende!
(Prometheus gaacr med Papegøien).
Vi To, vi to er nok hinanden som to Elskende!
Onkel Tobias.
Den stakkels Mand. Jeg betragter ham med samme Medynk
som om Kong Alexander havde maattet flytte ind i Diogenes’
Tønde, og dog raabte: aabner eder Ecbatanas Porte! frem Sa
traper for min Fod i denne min pasargadiske Hal!" Alligevel —
saa er det med Vanen — uagtet denne Følelse af Godhed, troer
jeg dog, at jeg heller tog Papegøien end Digteren, naar jeg endelig
skulde vælge imellem to onde Ting.
6.
(Digterens Værelse. Papegøien sturende).
Papegøien.
Mange prise mig vel lykkelig ved den store Digters fortrolige
Omgang; men igrunden vil det dog kun sige, at jeg omgaaes med
hans Skrøbeligheder. Jeg forstaaer mig ingenlunde paa de Vers,
hvormed han overøser mig, men jeg har dog lært at være Poesi
dommer; og siden Verden vil det, bliver jeg stoltere og stoltere
under de idelige private Reciteringer, hvorved der skal være saa
megen Hæder, ligesom Jorden æser under de uophørlige Regn
skyl. Dog bliver jeg ikke lykkeligere, naar jeg skal tale oprigtig;
thi min Stilling er igrunden en glimrende Elendighed, og ikke ulig
den at være lænket til en buldrende Malstrøm. Ak, der
er dog et vist Behag ved denne Nedstemthed. Thi i saadanne
Øieblik frygter jeg ikke, at blive reduceret til en Oldenborre og
boret ned i Skarnet — Alferne synes at omsvæve mig venligere —
det forekommer mig somom jeg udsoner deres Fortørnelse, naar
jeg paa min Pinde under Recitationerne lider en Korsnaglets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
