Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Digterverker.
ZachariaS Glildenthal (river Brevet isander)
Det utaknemmelige Afskum! Skille sin Boghandling fra Moder
boghandlingen? Nu, den bliver ikke Norsk for det? Men — ha!
jeg kunde knuse det Skarn i Skarnet — —
Onkel Tobias.
Han vilde blot krybe dybere.
5.
(Papegøien i Sloprok i sin Boghandling).
— — Jeg er om en Hals. Ogsaa her er Alfer. Maanen maa
trække dem til sig fra det ene Land, og ryste dem ud over det
andet. Forbandet, at Poetikkel skulde lokke mig, mig, som hader
Alt hvad der er Natur, op i den botaniske Have, da det næsten
var bælmørkt, forat jeg af Mørket, Kulden, Flaggermusene, de
qvækkende Frøer og døsige Blomster skulde danne mig en objec
tiv Idee, som han sagde, af Dæmringens Aand, Vee! at jeg ikke
kom til Sands strax af Lysthusets Kaprifolieduft, og ikke mær
kede Uraad før Fuldmaanen over Kastanietræerne skinnede derind,
og viste mig alle de formummede sære Smaaskikkelser, der lige
som Pupper hang under Hvælvingens Blade. Det var for seent —
for den første Straale smeltede de tynde Spindeltraade hvori de
svævede — de drattede ned, men inden de naaede Bunden slog
sig allerede ligesom en Faldskjærm ud under dem, og forstørrede
svævede de cirklende langshenad den mørke Grund liig Skyggen
af en Fugl i Vandel Og trefold Ve! — o jeg er forloren! — at
Siful skulde sidde i Lysthusets anden Dccl og see dem og høre
hvad de sagde, mens dog Poetikkel, som sad hos mig, — sært
nok — lod til ikke at have Sandsen aaben for Sligt. Og dog
var det Første, de Forfærdelige gjorde, at en Alf holdt mig en
lysende St-Hansorm for Øinene og raabte: det er Papegøien!"
Nok En kastede med et Par Ugleøine et gulnende Skin over mine
Kinder, mens den onskabsfulde Sphinx Elpenor hviftede Sminken
af mit Neb, og Solsort satte sig derpaa og pikkede mig i Panden
med et Neb, der foer ud af den lille sorte Djævel, som et gult Lyn
af en Tordensky, mens han i eet hvinede : Kjend dig selv, Pape
gøi; jeg skal pikke Selverkjendelsen frem!" Og Alle brummede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
