Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Digferverker.
Det livne Tordyvlen, som hist paa et Leie
af liigblege Heggeblomblade nu døer!
Hvo mægter ei raade det Større, kun eie
det Mindre han bør:
Din Aand var en Menneskehjerne den høie,
umaalbare Himmel — icarisk den foer.
Indknebne Skal af en grøn Papegøie
selv den var for stor.
Du finde din blaanende Himmel i denne
Tordyvelskal ! Bryder du den er du fri;
bli’r dog ei Engelen strax, men kanhænde
en Natalf som vi.
(Alferne forsvinde. Papegøien falder død af Pinden. En Oldenborre reiser sig
brummende i en Kokase).
Oldenborren (med utydelig Stemme)
Ulykken er skeet, men skede hurtigt; og naar den er skeet, er
man ikke bange meer. Jeg sidder dog ret mageligt; men jeg maa
rase, naar jeg tænker paa min skjønne Boghandling. Og dog er
det værst af alt, at jeg har tabt mit Organ, og det her hvor jeg
har saa skjøn Anledning til at recensere Damerne.
Onkel TobiaS (raaber heftig inde i Teltet)
Han var er og bliver uforbederlig ; tro mig nu, Zacharias ! Hei,
Garcon meer Afbrændt! meer Afbrændt siger jeg!
Poetikkel (vendende tilbage)
Jeg finder ham ikke, og da ligesaalidt min Storhed. Ah, er
ikke der Boghandler Giildenthal? Ham maa jeg spørge. (Gaaer
ind i Teltet, men kommer lidt efter paa Hovedet ud).
Onkel TobiaS (raabende efter ham).
Mars! Saa! Er det ikke Ham, som har skjældt sit Fædre
land ud? Og tør rose sig for fornuftige Danske af det? Saa
har han vel faaet hjemme, siden han er her. Foragtelige Karl! —
Slip mig Zacharias! — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
