Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Digterverker.
Hvis ei, da fik ei Jorden Fred, naar Drønet
af sidste Ufred sagtned hen i Gravene.
Dens Alderdom blev liig en Valplads, hvor
vel Hærene bortdrog, men Jamren ei,
og Dydens Aldre ei en stille Aften,
men stormfuld Morgen liig, med Graad begyndt
Saa vil ei Gud. Fra ham vi fik vor Sjel,
og ei fra Mennesker; og fra hans Vilje
vor Lykke. Nu, hvad Herredom da over
hvad ei de eje? over Himlens Laan
til Andre? Sami, meer end nok for Gud
og nok for Verden med, om Børns Lykke
maa blomstre i et Smertemindes Skygge.
Vi drage fælleds Sorg, min Sami; men
hvor Dyden ender staaer Naturens Grændser.
Dog sender denne barnlig Klage over
selv ind i Lastens Enemærker, hvor
en elsket Blodsforvandt blev borte.
Vi leve nu for Os i anden Verden:
en hvor alt omvendt er mod den derude:
for Had kun Kjærlighed, for Hevn Forsoning.
Min Brud! min Sami!
her inden vore Arme er dens Grændser.
Sami.
Dog vil den onde, der omgiver os
som Luften, trænge ind. Og Alt hvad vi
har tænkt og drømt saa vel isammen,
at Drømmen syntes fastere end Sandhed,
og som et solklart Bjerg at hvile paa,
er kun Madhaviblommers svage Net
imellem tyende Storme. Hulde Francis!
min Stengels stolte Træ! — dig frygter jeg.
(brister i Graad).
Francis.
Føl dette Hjerte! Slaaer det stærkere?
Dog frygter det for dig alene, men
Aljorden ei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
