Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den indiske Cholera. 127
Rajahen.
Min Datters Bøn meer stærk var end den Trudsel
forgjæves dog som den.
Guvernøren.
Saa prøv den opfyldt.
(Raaber) John! John ! (John kommer)
Alt tabt! Vort sidste Haab
er paa Uhyrets Stivsinds Klippe brustet,
Hans Stolthed paa min bøj’de Nakke sprang,
hvor dybt jeg krøb, hans Fuulhed smøg dog under,
hans Øie flammed fuldt af Seiersblus.
Men end er Magten vor — endnu, ei meer.
Den ende da sin sidste Aften med
et Tordenslag — hør Rajah! — paa dit Hoved!
Bring Vagt! Gjør Alting rede! Først begynd
med Skruerne . . (John gaacr) Nu, du vil tale, Rajah!
du Englands svorne Fiende! tal, men tro ei
et Ord af hvad jeg lovte. Tro kun Trudslen!
Rajahen (afsides)
Jeg gaacr saa roligt som en Sol mod Havet,
at ende Banen, naar jeg først Vakiti,
besvangrende ham med Mysteret, har
opglødet til en ny for Hindostan.
Guvernøren.
Hvad mumler du? Snart skal du skrige (ja
vi Begge): ve, det er forsilde!
Rajahen.
Herre !
Guvernøren.
Spar kun til Bøddelen din Sledskhed: den
er falsk, som mine Løfter; men den gjør
mig ikke stolt, som disse gjorde dig,
graalokkede Daare!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
