Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den indiske Cholera. 133
Vakiti.
Jeg svoer ved Brahmas Vrede, Chivens Magt,
ved onde Dewis, ved min Moders Ære,
ved Faders Grav, ved alle Hellige,
ved Jords og Havs Dæmoner, Himlens Guder,
der seer i Sjelene som Stjerner i
de dybe Vande, ved Gjengjældelsen
jeg svoer . .
Rajahen
I Brahmas Navn da! og for Hindostan!
Om Dagen Brahma med sit Ildblik vaager
tro for sit Hindostan og hver dets Træl,
at slumre sløv i Lænker kan hans Sjel,
men vaage livlig Natten ud som Flammen;
til engang, engang i en rædsom Nat
de Hindusjeles Hevnensflammer brat
gaae til en natlig Brahmasol isammen.
Da skifter Tiden. Og den nye Alder
sin første Dag hiin Nat for Hevnen kalder.
— Dog sove tungt de Trælle. Kun hos dig
i vaagne Sukke fryded Hevnen mig.
Jeg ved din Leervæg bøjed mig at lytte,
og hørte hvad og i min Sjel blev sagt:
at Lænkejern i Frelserodd er lagt,
at Hindostan gjenreises i en Hytte.
Vakiti (afs.)
Hver har sin Lidenskab, Han min ei fatter.
For Sami vaagede mit trætte Legem,
for Sami stønnede min qvalte Sjel.
Rajahen.
Paa Hindostan som jeg i Suk du tænkte,
og aanded Hevn og Frihed blandt de Lænkte.
Jeg elskede din Sjel saa dyb og mørk;
og før jeg fandt dig sorgbedøvet, liig
en frossen Slange, kaarede jeg dig,
hvis ei min Søn hjemkom ifra sin Ørk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
