Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den indiske Cholera. 135
paa fredsomt Hindostan de styrted ned.
Da sank Benares, og i mange Aar
ei Solen lyste, og ei vexled Vaar.
Da regned Graad, og stiv af levret Blod,
med Øer af Liig den milde Ganges stod.
I Blodskam ynglet, frem bestandig værre
gik Slægt af Slægt, og hver var Indiens Herre.
I Byerne, i Templerne, den skjændte,
den boed selv, mens Hindufolket knap
i Skogene fik Skjul; thi did den sendte
sin Hær som Pesten rivende og rap.
Men rædsom som et Baal, i Purpur rødt
af Faders Blod, sad her en blodskamfødt
Tzengarisultan. Dette var hans Slot.
Her sad han liig en Grib paa et Skafot,
selv blodig som sin Blok, som Øxen frygtet,
og sendte Døden efter dem som flygted’.
Fra denne Borg mishandled Jorden han,
mens gudløs Brahmas Himmel han forhaante,
som alt i mange Aar ei mere blaante,
men var et Gravlaag over Hindostan.
Her ynglede han nye Synder frem,
og podede i sine Trælle dem.
Han lærte dem at æde sine Fanger,
at kaste dem i Borgens Dyb for Slanger,
mens ovenover under deres Skrig
han fraadsede i Andres friske Liig,
og i en Lønsal over hule Grund
besvangrede en Crocodilehun.
Saaledes sad han, adlydt skjøndt forbandet,
en Dæmon — værre, thi med Blod og Kjød
forøget var hans egen Flamme blandet.
Som Tordner rulled Aag han over Landet;
som Lyn sig slangende, Blodstrømme flød
i Kobbervognens Spoer, hvorpaa han drog,
af sammenlænkte Panther og Hinduer
hvert Aar omkringkjørt under Seiersbuer,
at naae de Liv, han ei fra Borgen slog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
