Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den indiske Cholera. 137
Og alt han gjennemmønstrer Rækken
af Døden Vie’de eller Skrækken.
En gylden Kjæde var den Mesters Krav
just lige lang som dyb blev Morderkulen.
Og ledviis voxer Kjæden med hans Grav.
Han grov. Hver Nat Tyrannen kom iløn,
og loddede med frydtændt Øje Hulen,
og fandt den snarest dyb nok for sin Søn.
Han grov, og tækkte, eftersom den sank,
den Brønd med Kobbervæg saa steil og blank.
Han grov til Jordens Flammer brøde frem.
Da med en Bund af Staal han tæmmer dem.
Det Værk var færdigt; ovenover drejed
berørt af lettest Fod sig falske Tag;
men falskere var Smilet af Behag,
hvormed den Frygtelige Kjæden vejed.
Der er din Løn" — han skreg, og fra sit Sæde
han slænger hen med Haan den lange Kjæde —
Dog er der ved dit Værk end Et, som rester :
Du Selv, du Selv maa først det prøve Mester!"
— Da faldt Tzengarens Dragt. Tyrannens Blik
ei Tid at lyne paa Hinduen fik.
I Luften funkled Kjæden; om hans Strube
i Snare faldt den — en Secund —
og ifra Dybet af den Grube
som Rallen hørtes Brølet kun.
Med denne sorte Steen sig Dybet lukked’,
og Ingen hørte hvad dernede sukked’.
Men i Tzengarens Skræk det Sagn blev hørt,
at bort Sultanen var af Dewis ført.
Fra Skogene brød Hindufolket frem;
og Hevnen førte, Sejren fulgte dem.
Hvad ei af Tzengarstammen maatte bløde
bag Indus sidder end i Ørknens Øde.
En Dccl, foragtet, hjemløs og forhadt,
endnu i alle Lande maa omvandre,
Urene Pariakaste er (ie Andre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
