Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Digterverker.
Vakiti.
Daare! troer du,
at Guderne ei ville hvad der skeer?
Rajahen.
Frygt hvad kan skee, men ikke Guders Vilje!
Vakiti.
Men jeg — ha, er jeg ikke som en Gud!
jeg veed hvad der kan skee; og frygter Intet,
selv ikke Guds Forbandelse; thi den
mig medfødt er, endskjøndt dengang uskyldig.
Alt som jeg voxte, har jeg løftet den
op med min Skulder. Den er i min Sjel
en af dens Grundvolde. Mine onde Tanker
kun i min Hjernesky er’ Gjenskin af
dens Glotræk i mit Hjertemudder. Og
min Aand maaskee, om det gaacr høit, er Røg
af en for dette Livs Tilvær saavidt
i Bunden nedbrændt Salighed, at alt
dens Bedre, Retsind, Vid og Trofasthed,
kun ere deraf enkelte Colonner,
der sodbedækte staae igjen
Rajahen,
0 ve dig!
Saa rædsom Troe, at Gud forbander Barnet,
du lærte kun af Missionæren. Hør mig:
din Lidenskab er Lynet, som dig bander.
Saaledes er du Gud . .
Vakiti.
Mon ikke Dødens
paa denne Steen? Siig, flammer ei Dæmonen!
Jeg kunde nok faae Lyst at see ham. Ha,
selv brænder jeg derefter . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
