Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Digterverker.
Zobolam.
Om jeg mener, at I med Testament og Pen i Lommen kan faae
jere Fættere en passent nedover til Torvet, kaste jer med Rø
relse over jer Onkel, som ligger der i en apoplektisk Rørelse,
give ham lidt Luft og Pennen i Haanden, og saa sige: det er
saameget I see paa, kjære Fættere?" Ahaha, om det ikke skulde
gaae an?
Fætter Een.
Det Paafund er beundringsværdigt.
Zobolam.
Ikke for en Procurator.
Fætter Een.
Det gaacr ud paa at bruge Folks egne Fingre til at tåge dem
ved Næsen med,
Zobolam.
Netop! Dog kun en simpel Anvendelse af den juridiske Prak
tiks Axiom, at gjøre alt for at fremklække den skjønneste af
Dyderne: Taknemmelighed ; og at have af dem, man har den
moralske Glæde at tåge ved Næsen, reel Nytte desforuden; at
høste ikke alene Maalet, men ogsaa Midlerne. Ind nu i Cabi
nettet saalænge til jeg faaer dem fat. (Fætter Een gaacr ind). Hm! Jeg
var ikke Procurator, Procurator Zobolam, om jeg ikke tog dem
alle Tre ved Næsen med hinandens Fingre. (Fætter To kommer).
Fætter To.
Gud hjælpe mig, arme Mand! (Græder).
Zobolam.
Ja har I Ret, saa er der ingen anden Hjælp. Har I Uret, saa
er Procuratorens bedre.
Fætter To.
Alt er spildt. Jeg kan ikke reise et Vidne i hele Byen; ikke
et, uden en graa Kat, der hyler paa en Trap over at Musene
leve og døe med Menneskene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
