Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Digterverker.
Fætter To (huuit).
Trældom er Rigdoms første Anvendelse. Lader os tale derom
i Eenrum!
Zobolam.
Ikke hidsige! Den, som vil vinde Alt, maa være rolig og be
stemt. Bestemt, ja bestemt! Det er altid, selv i Ondt, en Dyd.
Hver af Fætterne.
Vel! jeg er bestemt. Lader os komme til Accord! (degaaehen
til Qvaien).
Zobolam.
Ja, I ere bestemte til at være de sidste Narre paa Terranova,
og jeg derved til den sidste Kloge. Thi dersom Egoismen er
Principet for den menneskelige Virken, saa maa Den, der bliver
Eneeier af Alt, være baade den største og sidste Kloge. (Fætteme
Een og To styrte pludselig Fætter Tre i Canalen. angribe hinanden og styrte efter) Ana i Saa
ledes endes Processer. Nu er jeg dog den allersidste Kloge.
ANDEN AKT
FØRSTE SCENE
(Ayanna paa en Fjeldtind i det Indre af Øen, omringet af en Flok Skogduer).
Ayanna.
— Saa, søde Duer, afsted nu med eders Smaaposer til den
Gjerriges Korndynger ! (Dueme flyge afsted) Ak, se endnu engang
maatte Hannerne stryge sine Regnbuhalse henad Hunnernes Nak
ker. Gid jeg stakkels eensomme Pige var en Due! Ja gid jeg
var selv den mørke Hunørn, som skriger saa glad, naar den fører
sine Unger ud at flyge, eller naar den fra Redet hører Slaget af
Magens Vinger! Hvoraf kommer det, at dens Skrig synes mig
kun at være mit eget Suk hundrede Gange forstærket? Hvis den
Gjerrige, som min Fader forbander og min Moder græder over,
var en saadan Hanørn, vilde jeg, om jeg var Ørn, ikke hade
ham eller finde ham styg. Ja selv Slangerne i Bjergets Kløfter
synes mig kun fæle og ulykkelige, naar de snige sig eensomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
