Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barne mordersken. 211
Colin.
(Meget forskrækket, tabende sin Urtekost, idet han vil holde begge
Hænderne for Øinene.)
Kors fri mig!
Barnegeisten.
Ja fri mig! Du eier da Been,
skjøndt dækket med Roser som Hybenens Green!
(Beenraden synker ned igjen.)
Colin.
St. Firmian! St. Firmian! Du frelse mig! Hu!
Fader vor! Fader vor! . . Hvor er det nu?
Der sank det, der sank det bag ludende Hyld.
O frels os fra Ondt, og forlad os vor Skyld!
[Gaacr baglænds ud.)
Barnegeisten.
Du Nar, som flyer for dig Selv afsted,
som for dit Krideportræt blier ræd!
ja ræd for din egen Morgendragt,
foruden Hæslighed, uden Pragt,
men blot med de simple Naturens Snit,
ei Noget formeget, ei Noget forlidt.
Med solskinnet Lok, med sommermalt Kind
du praier, men begge er vinterligt Skind,
som ei, mens du fryser deroven din Grav
du vover at kaste som Fremmedgods af.
Din Haarlok, dit Huld ere lodne Kutter,
Naturen rundtom din Nøgenhed putter,
at ei du skal fryse i Vinterkulden,
som ruger evig herover Mulden.
Nu — sveder du midt i din Pelts saa varm,
garneret med Silke og Sølv om Barm,
og rundt med Rubiner om Kind og Mund,
saa troer du, du gløder i Vaarens Stund.
Det er kun: som jordiske Kulde tiltager,
den gode Natur nye Peltse drager
af Muskler og Skjæg om de kuldskjære Been.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
