Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Digterverker.
Og foran staaer Ulykkens Træ med stivt
oprakte Grene, som til Eed mod Himlen,
at intet Syndigt foregaaer derbag.
Alt tier, hvis ei kydske Skovdue,
der Træet har forladt som æreløst,
forarget hyler som en Abbedisse,
og alle Fuglene, som Nonner om
vanæret Søster, ei med Skrigen komme
og sønderhakke mig og det jeg føder.
Dog ikke Mennesker, hvem værst jeg frygter
kun Alferne forstaae hvad denne Bæk
maaskee vil synge om, og hvad hvert Blad
til Blad vil hviske , . Ah, der er min Fader
Nu maa jeg smile.
[Mairen kommer tilhest med Rene, Madelaine og Jagtfølge.)
Mairen.
Nu holdt, nu holdt inde! I raske Jægersmænd! Nu er det
nok med Halloh’er. Pæh! Jeg er en gammel Mand. Rene!
Rene! Hvor er I? Pæh! I lunter altid bagud. Har I noget Viin
i Foderet?
Rene (med Hatten af.)
Jeg har den Ære
Mairen.
I burde før være i Hjortens Hæl end i min, og før i min
Datters end i Hjortens, før i Dianas end i Hjortens. Gode Rene,
raab dem nu ind; thi Dame Narcisse synes at have nok.
Rene.
Jeg har den Ære . . Ak, jeg faaer ikke min Hest afsted.
Den slemme Spaniol har laant mig den trægeste af sine Trods
heste.
Narcisse (Et let Smul farer over hendes Ansigt. Afs.)
Hvor maa jeg være selv letsindig, som
endnu kan smile ved hans Letsind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
