Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barnemordersken. 221
Jeg saae ham! En guldskjæftet Daggert han bar
Meer glat var hans Tunge, den dybere skar.
Jeg saae ham. Han bar en azurblaa Tunik.
Saa blaat var, skjøndt opfyldt med Slanger, hans Blik.
Jeg saae ham. En isengraa Kaabe nedhang.
Saa blegne de Lokker, han kyste engang.
Jeg saae ham. En Guldspore sad paa hans Fod
Saa traadte i Støv han mit Æresklenod.
Jeg saae ham. Han slængte til Betlersken Mynt
Ve, Hun var den Qvinde han elsked i Synd.
Jeg saae ham. Hans Hest mig besprængte med Skarn,
imedens ved Gjærdet jeg ammed hans Barn,
I Regn, til jeg graaned, jeg toed mig Selv.
Hans Barn hvor det fosser som stridest i Elv.
(Skriger) Rodriguez ! Rodriguez!
Barnegeisten.
Der er Hun — idag er det Jevndøgn et Aar,
da var hun her sidst — som ene forstaaer,
at tale med mig, som boer saa alene,
og snakker saa sagte med Græs kun og Grene.
Fanchette.
Ha, er det Øiet eller Samvittigheden, som seer Geister? Er
du endnu ikke forløst, lille Stakkel? Du voxer smaat, thi du
kan ikke samle mange Erfaringer.
Barnegeisten,
Det værste er: Ingen af Alle, som vandre
her rundtenomkring imellem hverandre,
kan see mig engang endskjøndt jeg er nær.
Jeg blier da allene, desværr’, desværr’ !
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
