Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Digterverker.
som
Rodriguez.
Hu, Rene! Der slipper ofte Udtryk fra Godmodigheden
kan lade Håar reise sig. Nu flink!
[Rene gaacr.)
(Afs.) Hvor ofte vil jeg sige til mig selv:
jeg vil ei bryde Grenen, ikkun bøje
dens søde Frugt til Munden med lidt Magt?
I magisk Lampes Dødningslys jeg vil
kun vise hende Noget, som hun maa,
om hun har Skjønsomhed, ei kalde Had,
men Kjærlighed, der ikke frygter Helved,
og lefler blid med Døden, bruger kjæk
til Ømheds Talemand blaalæbet Skræk. (gaacr)
TREDIE SCENE
(Skogsletten. Narcisse. Barnegeisten.)
Narcisse.
Min Time kommer. Ve! hvad skjuler mig?
Ei meer en Skogens dunkle Afgrundsbund,
som da jeg valgte den for denne Stund,
mig synes denne Slette. Og herover
er denne dagblaa, trætopkrandste Ring
et Luftens Øie, følesløst og stirrende.
Men om min Fader døer af Skræk og Sorg,
han sætter vist som kulsort borende
Pupill sig deri, seer og hører Sletten
som Dybets falske Grønsværlæbe aabnes
og nævne Grunden, hvi jeg blev saa bleg,
hvi sidste Tid kun hørte tvungen Spøg,
naar klappende han bad mig dog for Guds Skyld
at tåge Kryderthe og holde Sengen.
I fiirti lange, skjøndt for korte Uger
har Gaspards Barn mit Hjerte klappet, tigget
det om Medlidenhed, om den at hylle
dets Skjændsel til. Men nu, o ve! jeg mægter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
