Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Digterverker.
Og siden Sivblad, bredt og mygt,
jeg fik til Barnets Vugge bygt,
det er somom en Guddomsvinge
mig løfter, somom jeg selv svinge
den kan med lette Tanke trygt.
(Forsvinder.)
TREDIE ACT
FØRSTE SCENE
(Skogsletten. Rene drivende Fanchette derover, der bærer Margot og det fundne Barn,
og er omringet af Forpagterens andre Børn)
Rene.
Saa! fort udover Fruens Enemærker,
du Kjætteryngel! Her paa denne Slette
jeg slipper jer som Duun i Luften.
Fanchette.
Klynk ikke Barn! For denne Lilles Skyld
er jeg jer Moder, og I Allesammen
hans Gjæster ved mit Bryst.
Rene.
Der seer du, Qvind,
en Gran bag Skogen. Den er Grændsestøtten.
Fanchette.
Spar jer! Jeg kjender den. En Ørn boer øverst,
jeg underst, under Granens Arme. Disse
skal boe da under mine. Eller troer I
de ere haardere end vilde Grans?
Rene.
De ligne meer den druetyngde Ranke.
Med Børn og Utøi ere Fattigfolk
befængte. Hihihi! Dog holdt — tag det
til første Aftensmad for disse Smaa;
(giver hende Almisse.)
og lær dem saa at bede for et Barn,
som denne Bæk for nys har revet bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
