Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Digterverker.
Madelaine (Afs.)
Han skjalv. Jeg skjælver med af Fryd.
Mairen.
Nu, Pige, vær ei bange, Den Proces
er snart forbi. Det er jo kun — hvor ondt
det gjør mig for din unge Skjønhed end —
at række dig fra mine Hænder i
hiin røde Gubbes. Han er Dødens Gartner,
som frydes, naar han bringe kan sin Herre
en vakker Blomme. Svar nu raskt og høit;
thi Rødderne af Haaret, jeg har mistet,
dybt ere groede mig ned i Øret.
Din Sag er klar. Faml derfor ikke i
Betænksomhedens Pose efter Svar.
Det kun forvirrer Retten, som i Sag
af slig Beskaffenhed i Klagen har
Præmisser, hvorfra strengt maa concluderes,
saa dit Forhørs Natur maa sig forholde
til dem, som endelige Dom til det —
det Ene strengt kun Følge af det Andet,
Desuden er os Hov’det meer nødvendigt
end dig. Derfor — Dog først et Bæger Vim
at Læberne, saafremt de ere skrumpne
af Helveds Aande, der alt gaber efter
dig, aabnes kan til Svar, flux det forlanges!
Men tier du, saa se dig kun tilbage:
Forstokkethed i det Skarlagen smelter.
Og her, se her Justitias krumme Negle
til Svar at rode ud af lukket Lunge,
dens Kroge til at fiske Sandhed med
af dybest Hjerte, Tausheds gode Dirke,
og mellem alt det Rageri en Greb,
der faaer mest sammenrullede Samvittighed
saa let i Lyset frem som skrigende
Alrunerod af Galgebakken. Hem!
(Seer sig om. De Eedsvorne gratulere med Talen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
