Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Digterverker.
I tvinge mig, at vise det for Himlen,
hvis ei mit Øjes Kummer er for taaget
til troe at speile Alting, som det er.
0 Gud!
Rodriguez.
Du sukker end til ham, som dog,
da frelst du var, nu støder dig tilbage?
Mairen.
Frisk an, Advocat! St. Renauld og St. Dominique, som vist
her har gjort et Mirakel, komme overens paa det bedste. Frisk an
som Advocat!
Rodriguez.
Jeg haabe vil: som Menneske. Thi denne
er anden Sag, og Sag hvor Mennesket
er meer end Procuratoren opfordret,
Selv Stumme maatte her med Taarer tale.
(Pathetisk) — Ærværdige! I hørte blodigt Nyt,
som burde være meer end nyt, ja ukjendt:
at skyldløst Barn er liig en Steen udsprængt
fra Moderhjertet langt i Våndet. 0!
at Barn, som Gud ifra Naturens Morgen
anviste Plads at hænge sikkert ved
et varmt, af Kraft og Ømhed udspændt Bryst,
i Ly af moderlige Lokkers Skygge,
som Paradisets Fugl i Livsenstræet,
er bortslængt som unyttig Svamp — af hvem?
O her ei burde Tanken følge Sproget;
men lade det som meningsløst udsige,
at det har Barnets egen Moder gjort,
som har undfanget det med Vellyst og
for Dødsensfare, Skam og Smerte kjøbt det.
Hvo skulde troe det, dersom ei Naturen
var paa Modsigelser saa riig, fra Blomsten
der hyller Død i Vellugt af, fra Knoppen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
