Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stockholmsfåreren. 409
Selv Øxens Echo ei under Fjeld
maa dø uden Løgn i sit Mæle.
At Sverrig skyldes vor Handels Held
det Dalene først maa fortælle.
Fra Østen kommer ei, det jeg veed,
stort andet end blæsende Vinde,
som pille Kalken i Ro og Fred
af Kongsvingers graanende Tinde.
Om Natten komme de Grønne og Graa,
og røde throndhjemske Dragonen
De synes tungt at marschere paa
med Vogne, Tros og Kanoner.
Men sagtere svæver ei Flaggermuus
og duunvinget Ugle om Højden.
Der høres kun Raslen af trillende Gruus
og galende Haner i Bygden.
De Vognhjul henrulle som Taager og Røg.
De Pauker ei dundre, og Luren
kun lyder som Vinden, der døende strøg
i Græsset, der visner paa Muren.
Fra Huuløine stirre Gelederne paa
den Grændseborgs sorgfulde Øde.
Da endnu engang indunder de graa
Kaputter det synes at bløde.
(Oluf kommer).
Oluf.
Ja, det er Ham! Jacob, er det en Nationalsang du synger?
Den gl. Soldat (Forfærdet).
Det er Ham ! De komme tilbage ; men i sorte Klæder. (Springer
op; tåger Huen af). Herr Lieutenant —De veed, Jacob er ikke ræd . .
selv ikke nu . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
