Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Campbellerne. 21
FJERDE SCENE
Lorden. Lucy. Flora.
Lorden Wet han træder ind).
. . . Retsaa, søde Barn, saa er der Intet ivejen for at reise
videre, naar Du vil overtale ham. (Afsides). Ha, det var en for
træffelig Avance! det er saa godt som en Kjærlighedstilstaaelse,
naar en Dame anmoder en Herre om noget. (Høit. Gnidende Hændeme).
Ah, nu er der næsten ingen Afstand mellem os og det bestemte
Vendepunkt: Indiens Sydspidse; thi Ghauntstoppene ere intet imod
en Mands Bestemthed, og Humphry er en Mand, ret en Mand,
Lucy. Hans Trodsighed er kun hans Mandigheds buskede Bryn.
O tro mig, søde Lucy, Du gjør mig ret lykkelig ved dette Løfte.
Men, Flora, hak nu ikke paa ham, naar han kommer tilbage.
Flora.
Men De siger jo selv, Mylord, at han er en ædel Kjærne i
en raa Skal, og hvorledes skal man faae den ud uden at hakke
paa Skallen.
Lorden.
Tosse !
Lucy.
Ja jeg vil sige ham, at han skylder Dem Lydighed.
Lorden.
Siig hvad Du vil, hvad Dit Hjerte tilsiger Dig ; men brug bedre
Argumenter, og saa over Ghaunts ind i Mysore og nedover
o. s. v. o. s. v. Og Humphry med. Ikke sandt, Humphry med?
Lucy.
Ak! jo, dersom —
Flora.
Javist, han hører med til Reisen som Skumpen og Støv og for
at sande Ordsproget: Mennesket fører sin Sorg med overalt.
(Lorden sukker). (Afsides). Ak, det rørte ved hans Hjertesaar. (Høit). Ja,
Lord Campbell, vi behøve En, som kan forsvare os mod Mah
ratterne og Tigrene, som beboe Landet isammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
