Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Campbellerne. 87 \
Flora.
Mig mere tung ei Sorgen sad
end Dugg, der vugger paa et Blad.
Paa Øjenhaaret
hvor let den blev baaret!
Kun lyse Minder
mig Barndommen bar.
Var Ben ei gyldenhaaret, lys af Kinder?
Panden skjær og klar?
Alt om lille Ben sig dreied.
Tidt jeg ønskte ham jeg ejed
som en liden Alf, der kunde
spøge rundt i Indiens Lunde.
Nu desværr’!
:,: maa jeg ta’e ham som han er. :,
Lorden.
Det rører sig i gamle Bryst.
Der er saa fuldt, der er saa lyst.
Det har forvundet
sin Kummer og fundet
saa friske Glæder.
Skjøndt gammel og graa,
den Rest af Aar, jeg har igjen, blandt Eder
skal i Fryd hengaa.
William med sin Viv ved Siden
skal faae døie undertiden,
naar sig sene Affner liste,
Reisen ifra Først til Sidste.
Reisen — ja!
:,: Først tilbords og saa herfra!
(De sætte sig i parviis Orden tilbords. Fra Fjernet kommende nærmere hares Melodien : «The Camp
bells are coming," under hvilken endeel campbellske Clansmaend i Nationaldragt træde indfra
Baggrunden, ordnende sig i en Halvkreds. Notarius overrækker ien krybende Stilling Lorden
Papirerne, som han deler ud under Fanfarer. Notariussen vinkes bort med en bydende Mine af
Lorden, men slipper ikke uknubbet ud imellem Clansmændene. Umiddelbart derpaa)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
