Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stockholmsfareren No. 2. 107
TREDIE SCENE
Sværme af Tilskuere af den simple Klasse udenfor Statholderens oplyste Huus. Man herer
i-anfaremusik indenfor og Salutskud bag Scenen. Fremmest tre Slusker.
Første Slusk.
Huf, Gut! har du faaet dig noget Korasi i Livet idag?
Anden Slusk.
Snødt, Kar! jeg tog i en halv Pot med en Anstein.
Tredie Slusk.
Kan du en 01a Graaguts nye Vise om en Ola Høiland med
mere".
Første Slusk.
Ja jeg kan’ en, Dævelen if op mig, Gut! Her er første Stumpen.
(Laver sig til at synge; en Kreds danner sig, som næsten spærrer Gaden),
MeL Løitnant Lunds Vise.
Det var han Ola Høiland tog Natten til sin Ven,
Erklærte Norge Krigen og Norge ham igjen.
Det var en Krig forvist
Imellem Ræv og Bonde, imellem Magt og List.
Hvor har du dine Hunde, du gjæve Bondemand?
Hvor, Norge, er din Løve, saa barsk som Ildebrand?
Ve, svenske Gubber graae
i fremmed Mynt har ladet til Norges Spot den slaae!
Da rysted vel de Gubber paa Haand, og skjalv i Knæer;
Om Morasteen de stode som raatne Aaspetræer.
Som Uglereir i Top
Var Gubbernes Parykker, der klækked Daaden op.
s
De skjælved vel paa Fingre, men ei for Løvens Tand;
Men lade nu den bære vor Skam fra Land til Land.
Liig gamle Huuskat, som
udlaanes Nabolaget, den gaacr i Verden om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
