Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stockholmsfareren No. 2. 109
Thi vi med fuld Oppakning skal ud i Feldten flux
ei for, ei mod en Løve, men mod en gammel Lux:
mod Ola Høiland, som
har ind med List sig gravet i Norges Helligdom.
Tredie Slusk.
Det var han Ola Høiland, som i den mørke Nat
tog Norges Bank ret listig, den dyrekjøbte Skat.
Herud paa Jagt, barduus!
Herud I graae Kaputter fra gamle Agershuus!
Men Svensken er en ærlig og højst honette Mand.
Thi midt paa klare Dagen vor Løve holte han.
Det skede ei i Løn.
Nu, blegne ei, Norges Datter! og blus ei, Norges Søn;
Thi hvad er vel en Løve? Et meget vildsomt Djur,
som Æsler dog tør sparke, naar den er bleven stur,
naar brudt er dens Natur
og den i Moll maa klynke, som brølte før i Dur.
Hvad skal en Krigsmand tænke paa slig en Æres Tant?
Han pudse skal Monduren og lystre sin Skjersant,
og Han sin Løjtenant,
og Løtnanten Kafteinen og Han sin Kommendant.
Som Bier ud fra Kuben med Brodder, Surr og Suus,
for intet daglig trække vi ei fra Agershuus,
med meget fuld Musik
og mange blåa Rocker, der fryde maa vort Blik.
Som Øvelse i at rykke engang for Alvor ud
naar høit Halvmaanen gjalder for sultne Ulves Tud,
Vi fik den Exercits,
at jage Ola Høiland, som Folk blev jagt af Frits.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
