Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.138
En Løber.
(Farer forbi, puffer Herluf Ulside og Erik overende).
Afveien, Kuftekarnaljer
Herluf
Djævelen !
Erik. (Reisende sig).
Ja det var Djævelen
Herluf.
Jer egen Søn, Far. Kjendte du ikke Slyngelen igjen, som
Herremanden har presset til Løber uden at spørge hverken dig
eller Birgitte, om I ikke havde Brug for ham selve?
Erik.
Ei, da vil Mo’er blive glad, dersom han seer til os, saa præg
tig han var.
Herluf. (Gaacr tilside.)
Djævelen! der er atter en Hidser. je. L.b.r i™ Det var
Kongens. Gid du brak Benet! Nu hvor Djævelen er du, brik?
’ (Kommende frem efterat være flygtet tilside.)
Men han løb dog afvejen den Karl, ordentlig i en Bue.
Herluf.
Det er det samme. Saa gid han brak Armen for de høflige
Beens Skyld, den Kongeløber.
Erik.
Der seer du der er Hove.
Herluf.
Ja stort skal det være, saa lidet det er. Han gjør nok ellers
bedre Tjeneste mellem Landseknegtene, w^"*****^
staae at fægte med Benene, dersom Budskaberne fra Bahuus
ere sande. Ei, det gaacr prægtigt; men altid ud over os Bønder,
som min Mand siger.
Erik. (Seende efter Laberen).
Saa det var Kongens? Da var min Gut prægtigere - som
en Struds med blaa og hvide Fjedre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
