Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hytten. 159
Han egger visseligen mine Bønder,
og da han kjender Kongens sære Grille
at sætte Bonden op paa Herremanden
hvor Leilighed kan gives — ha, da frygter
jeg, at han splitter Festens tvungne Glæde
og trænger frem til Kongens eget Øre
med disse Trælles Klage. Da Farvel
Gesandtskab og den Løn jeg derfor venter!
Derfor afsted flux Maaltidet er endt!
afsted af Ivrighed for Kongens Ærind
afsted før Skurken — ha! ja dernæst maae
jeg tænke paa at faae ham bort herfra,
ja bort herfra! herfra!
(Pause) Ja var blot Hytten min! Men Bonden veed jeg
meer kjær har egen Hytte end sig selv.
Thi deri elsker han sig selv ei blot,
men al sin Efterslægt i mange Led.
Dog maa jeg eje den, om med det værre
han kun vil bort . .
Junkeren. (Kommende ilsomt)
Nu kommer Kongen, Herre. (De ae ud)
SJETTE SCENE
(Udenfor Thor Strandsidders Hytte. Thor beskjæftiget med at dreve en Baad. Erik
Herregaardsbonde pyntet.)
Erik.
Jomen maa du komme, Thor-paa-Stranden. Det skal ikke
koste dig noget. Nei min Sandten ikke en Penning.
Thor.
Ja ja. Marthe raa’er lei. Og En til i Huset.
Erik.
Hvem da uden dig selv?
Thor.
Det er saa underligt med det. Du veed det nok selv, Erik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
