Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hytten 177
men lee umaadeligen af Hjertets Grand, saa Alting ryster saa
ledeS . . (Skoggerleer. Erik og et Par Andre efter)
Herl U f. (Sla*er i Bordet)
Tys! Hvem leer?
Erik.
Ikke jeg, ikke jeg. Der kom noget i Halsen.
Herluf.
Er du slig En? Djævelen i Halsen din!
Kjøgemesteren.
Om igjen! Dersom det gaaer godt idag blier jeg kanske Kantor.
Om igjen! Fald I ind, Herluf, I Herluf Kristoffersen, med jer
gevaltige Bas, ligesom et dobbelt Echo, naar I kan skjønne vi
ere midti Skratten, og naar saa Herluf er læns paa Luft, saa
begynder I igjen, der endte først, og saa gaaer det tre Skratt
salver rundt. Og spørger Hans Majestæt hvad vi lee saa godt
af, saa skal jeg svare : af Hjertens Grund eller af Deres Majestæt,
eller noget Andet, som vil fornøje ham, eller En af jer kan have
et lystigt Indfald i Baghaanden.
Herluf. (Tåger en god Slurk)
Ja som f. Ex. : Gjør os Selveiende som vore Forfædre eller
som vore Naboer paa Stranden, saa skal vi lee af os selve fra
Juul til Juul. Hvad mener I om det?
Kjøgemesteren.
Ei — ja, det kunde saa være; men I fik dog holde op mens
Gjøgen galer, for ellers hørte man jo ikke Gjøgen i hele Landet.
Men — hei! I der nede! hvad skumle I over Ølkruset over?
skal I skumle over Ølkruset? Det gjør suurt 01. Til Liigfærds
ere I muntre nok ellers.
Erik
Saa bør vi være muntre for det er til Liigfærds.
Digterverker IV. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
