Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.184
Og, Eders Naadc, koster det saameget?
Lidt Vand kanskee, knapt Tilsyn — ikke mere.
Hvi skal man da ei endnu heller ville,
at Mennesker, hvormed vi daglig færdes,
os vise blide Aasyn? Og det koster
ei slig Umag eengang som Markens Grønhed.
Lidt Venlighed og Mildhed — neppe det;
kun at man er et Menneske — ei mere.
Kongen.
Meer dig som Fremmed. — Nei jeg fatter dig;
kun Menneske, er ingensteds man Fremmed!
Det synes simpelt, dog er det en Kunst.
Man maa ei være Menneske som hjemme,
men Menneske som dem man lever mellem,
ei Herremand, skjøndt Dansk, i Norge som
i Danmark, men som norske Herremænd,
skjøndt ellers Herremænd sig stedse ligne.
Ridder Ditlev.
Just saadan En har gjort den Kunst mig let
at elskes.
Ridder John.
Ha, han lyver!
Kjøgemesteren.
Vil du tie!
Skal Nogen tale, skal det være mig.
Ridder DitleV. (Som seer Kongen bliver opmærksom)
Det er en Trætte kun af Embedsiver
imellem Kjøgemestren og hiin Munk,
som übehøvlet trængte sig hermd.
Men, Eders Naade, hør her et Beviis
paa hvad jeg sagde om Kontrasten mellem
den forrige, skjøndt norske, Herremand
og mig, der alt ei agtes længer fremmed.
(Peger paa Erik)
Du, Bonde, for Exempel, svar hvorledes
I leed den Herremand, som var her før.
Nu svar, svar frit! Hvem bedst af ham og mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
