Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hytten. 201
R. John. (Mumlende.)
Mig Selv, Fordømte; kun mig Selv jeg tjener.
(Høitj Det er ei værdigt Jer Opmærksomhed
at nævne Maaden, hvorpaa jeg blev kjendt.
En drukken Nar af Kristians plumpe Følge
var den, som Skjebnen brugte til at lade
et Teppe falde, som ei meer behøvtes.
Jeg har hans Leide.
Mogens Gyldenstjerne.
I? Da glemmer Ilden
at fænge i, naar man den rækker Stråa.
R. John.
Jeg bragte Eders jo, og han det trængte.
Og Stilstand er der jo.
Mogens Gyldenstjerne.
Og under den
I dræbte hans Gesandt?
R. John.
Ei jeg.
Mogens Gyldenstjerne.
Jeg mindre.
Dog hvem det var, saa lad det være saa,
kun det er skjult.
R. John.
Kun Natten saae (og den
er blind) og Blæsten kun (men den er fløjen)
og Bonden (men han haded) kjender til,
hvorledes Baaden sank.
Mogens Gyldenstjerne.
Saa er det vel;
men Bonden, Eders Redskab, burde døe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
