Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 Digterverker.
«
Et Livs Erfaring er tilintetgjort;
møisomlig bygget Tro er ramlet ned;
mit Hjertes Rod er rørt af plumpen Haand;
for Uretfærdighedens Storhed kan
jeg ei paa Retfærd tænke; Alting dreier
sig for mit Blik; jeg veed ei hvem jeg er .
(Lader Hovedet tynke. Bønderne, især Herluf, gribe Ridder Ditlev.)
Herluf.
Jo Du er Kong Kristjern. Og var jeg Dig, vidste jeg nok hvad
jeg skulde dømme.
Kongen. (Hæver Hovedet.)
Du vidste det? Kun Døden Kristian veed.
Veed mere Du, saa kom, og det skal bruges.
Herluf.
Nei, nei, bevar’s! Mere veed jeg ikke, men det er brav det,
Herre Konge.
Thor.
Da holdt jeg paa at døe tregange derudpaa.
Kongen.
Jeg kan ham dømme, og jeg kan ei; thi
for nys han var den Ene, som jeg elsked.
Men dømmer I — tolv Bønder dømmer ham!
men dømmer blot retfærdigt! Thi alt engang
tilforn jeg maatte angre saadan Ret.
Herluf.
Vi skal nok enes, Herre. Frygt ikke for det.
(Kongen og Følge gaacr. Tolv Herregaardsbønder sætte sig om Bordet. Herlui øverst. Marthe og
Thor holde sig i Baggrunden.)
Herluf.
Hu, Gutter, nu have vi ham som Torben Oxe. Han maa døe,
det er greit, om han aldrig havde gjort det med Thor paa
Stranden, som han har gjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
