Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Digterverker.
Han med Rosenknop til Hue
vil mit stakkels Folk forbyde,
sig i Fædres Sæd at pryde
med den nationale Lue.
Derfor rød og spids som den,
blus iveiret, Krigens Flamme!
Heller Nederlag igjen,
end en Fred, som er tilskamme!
Derfor, Mara, vor Præstinde,
Veeraab lys imod vor Fiende!
Veeraab hvast og tæt betandet,
skjøndt af tandløs Gumme født,
som af Skindæg, ækelt, blødt,
Krokodilerne i Sandet!
Mara.
Konning! min Mund har din
Oldefar kysset.
Skjaldene qvad da om
Roser og Honning.
Nu er den opfyldt med
hede Forbandelser,
fyldt som med Skedevand,
Pythias Hule liig,
fuld af de giftige
tryllende Dampe.
Men ad Forbandelser
leer Sifulinen.
Skjøndt som en Blyregn fra
Læberne sendte,
Alfen afryster dem
let som et Duggdryp.
Heller ei haaber jeg
Sejer ved Vaaben.
Førstvundne Sejer gi’er
Stympren Berustes
Kræfter og Lykke.
Helten, betvungen, er
regnslukket Baune, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
