Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 Digterverker.
2den Student.
Jeg hører du er vaagnet. Godmorgen, Broer! Her kan du
ogsaa høre mine Tanker paa Dr. juris utriusque Motzii Fore
læsninger:
Hvor Skjebnen leger med sin Hæder!
Montanus aldrig fik Katheder;
men Motzius sidder alt paa sit.
Nu — Hap som Hip! og Dat som Dit!
Montanus før, Montanus siden,
Montanus god den blev med Tiden:
For seent for hiin, hvor glad den fandt,
da den sin Uret vil erstatte,
blandt Os en Tretiaars Pedant,
som flux med Anger den galant
paa en Professors Sæde satte!
Som andre Store übekjendt,
ulønnet Rasmus Berg har endt;
Ideen, han repræsenterer
i Holbergs gamle Lunespil: —
Pedanteriet — end er til;
thi hør — i Motzius det citerer. (Gaae).
SCENE VIII
\(Loftet. K. Grim og Mara).
K. Grim.
Vi have ogsaa faaet en Tanke, Mara, som er værd vort
kongelige Hjerte og din Fortjeneste af vort gjenreiste og blom
strende Rige: vær fra denne Stund af vor Dronning, at dine
vise Læber kunne være nærmere vort Øre, og din Haand hvile
om Sceptret over Nihiliternes, vort nye Folks Millioner!
Mara.
0 min Herre og Konning! din Tjenerinde vil kun bruge Op
høielsen til din Nærhed til at forherlige med sine Raad dit
Riges Vælde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
