Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Digterverker.
SYVENDE SCENE
Christiane. (Alene.)
Uf! at feie og stadse op for Slige! slige fremmede Mamme
sæler, der kommer herop ligesom andre Krager, som om vi ikke
havde nok med os selv i denne Krigens Tid ! Nei, vil man bare
stens see! En Blomsterbokætte, stor som en Sopelime, har den
gamle Abekat sat her paa Mammesælens Komode. Sikke inder
lige Kunster ! (Kaster Buketten ud af Vinduet.) Men jeg behøver nok ogsaa
Kunster for at holde ham fast saa inderlig glat han er. Det
er ikke længer som i gamle Dage, det skjønner jeg nok partu.
Men bi lidt, skal du faae see Indsiden af det gamle Skind, som
han kaldte mig, da han kom saa inderlig fyrig hjem fra Harmo
nien; og saa ud af Huset baade med Jomfru Sisken og Jomfru
Lisken, Jomfru her og Jomfru der! Og det partu ligesom jeg
feier denne Papperlok. (Hun tåger en Papirstrimmei op.) Ei ! ei ! det
er jo Jeremiasses egen formeentlige Haand! og — o du Himmel!
Stumpen af et inderlig ordentlig Frierbrev. (Læser.) (,Alt siden —
Jomfruens gode Egenskaber — dele Formue og Hjerte — pas
selig og christsømmelig Alder — derfor vover at haabe —
dybeste Kjærlighed — ikke vente paa Svar, men endnu i denne
velsignede Dag — dydzirede Jomfru Christ ". Jomfru
Christ — ja saameget — Jomfru Christ men ikke et Bogstav
mere. Men det kunde jo inderlig gjerne være til mig; altsaa
Christ—iane. Eller — o du tilbørlige Uhyre ! — til Mammesælen ;
altsaa Christ-ence. Og saa bliver der da heller Intet af denne
Gang.
Sang.
Lad mig nu see! lad mig nu see! Først en Kandidat.
Han stjal et Kys, mit første Kys, løb saa med den Skat.
Saa Skræddermesteren, Styrmanden, Inspektøren,
saa Lieutenanten med Flere, og nu tilsidst Traktøren.
Fra Aar og Aar til Aar
bedraget af dem Alle,
jeg mig kun Døden spaaer,
og lader Haabet falde.
Sidste Frier rækker snart mig ud sin Knokkelhaand,
og fængsler mig med sine Baand — uløselige Baand!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
