Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Digterverker.
m
GAMLE ADRIANS BLOMSTERBED
Aar ere rundne. Der staaer en Hytte, hvor Præsteboligen
stod. Eensom staaer den der uden Naboer. Omstreifende Med
lemmer af de Faa af Menigheden, som fik flygte, have bygget
den for sin gamle Præst, som de fandt imellem Ruinerne.
*
Det er en smuk Foraarsdag. Solen skinnede ogsaa hjerteligt
og fromt hiin Dag da Wallonerne ødelagde Landsbyen. Gamle
Adrian sysler udenfor Hytten, saaende og plantende i den aske
blandede Jord. Han veed, det er Pletten, thi han har fundet
sin Margarethas Fæstensring der og et Skud af hendes Syringe
udenfor Vinduet, hvorunder hun pleiede at sidde med sine Børn.
Han har alt faaet Liv i det; og nu saaer og planter han rundt
omkring det, mumlende: Gud vil give sin Velsignelse, Gud vil
give sin Velsignelse." Fremmede gik mange Gange forbi og loe
og sagde: hvormange har det ikke brændt for uden at de ere
blevne gale?" *
Men hvem skulde troe, at den gamle Gartner, som graver saa
ivrigt og dog afmaalt, som passer saa nøje at vande og bedække
sine Planter, som sysler saa vever i sit Bed, skulde være af
sindig? — Hans Håar var vel hvidere, men glat og skinnende
som før, hans Kinder rødere, hans Øjne klarere og ildigere. Og
han kunde lee for sig selv, gnidende Hænderne af inderlig For
nøjelse, naar han opdagede et Skud, et Blad mere paa sine
kjære Planter. Da mumlede han: „Gud vil give sin Velsignelse!"
og han bøjede sig, korsede, og hviskede den hellige Velsignelse
over dem.
Det leed om lidt. Syringen skjød. Alting blomstrede omkring
den. Holland, Floras Yndlingsbund , havde aldrig baaret saa
danne Vidundere af Fuldkommenhed og Skjønhed. Det var en
Sommeraften efter en mild Regn. Enkelte Draaber laae tunge
og fulde igjen paa Bladene. Med sittrende Læber sad den
Gamle over sin blomstrende Skat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 14:27:40 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/wergeland/2-5/0102.html
