Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Digterverker.
SCENE IV
(Prokuratorens Kontor. Johannes ved en egen Pult.)
Johannes.
Endnu kan jeg just ikke sige jeg mærker noget til Herredøm
met over Verden. At skrive Navnetræk, og øve mig i at radere,
det var da ogsaa en Begyndelse. Men det kommer vel. Hos
bond har ogsaa begyndt fra ganske smaat af, og nu er han paa
en god Vej; thi jeg mærker han kan Alt hvad han vil, ja selv
det, jeg hjemme skulde bande paa var umuligt, at Folk i Byen
skulde agte og ære ham. Men en besynderlig Regel er det, at
jeg altid skal øve mig i at kløve Håar, naar jeg ikke har andet
at gjøre, for ellers kommer jeg aldrig frem, siger han. Og det
gjør jeg da ogsaa, saa jeg seer ganske pyntelig ud, saa Grethe —
ak Grethe Stakkel! derhjemme — nok vilde kunne lide mig, bare
den forbandede Kringlefigur derovenpaa ikke var saa flink
til at laane min Skjorte mens han vasker sin egen. Det er nok
saaledes han praier endogsaa i Aviserne af, at han skifter to
gange om Ugen. Imidlertid lærer jeg, at man kan leve godt i
Haabet uden. Godt? Ja godt, men kun i Haabet; thi igrunden
er her uhyggeligt her med dette Besynderlige, at jeg medeet
kan blive blind, døv og glemsk, naar Hosbond befaler det, og
at jeg undertiden synes han taler med En, som han da siger er
en anden Prokurator. Men han maa være let paa Foden den
Karl, for jeg hører aldrig at han gaacr bort. Engang syntes jeg
ogsaa der gik en Mand med en Strikke om Halsen igjennem
Værelset, og den chinesiske Dukke der paa Ovnen begyndte
at nikke af sig selv og lee. Hu ! Dagen efter fik vi rigtig at vide,
at en af vore Debitorer oppe i Landet havde hængt sig i Brønd
stokken. Dengang sagde Hosbond ogsaa, da han slog Chatol
skuffen igjen efterat have fundet Mandens Gjældsbeviis , at
Verden hører Juristerne til; men jeg kan dog ikke andet end
sige, at han lagde til: det var en snil Mand den Samme, men
übetænksom, i højeste Grad übetænksom." Heller ikke kan
jeg negte, at Hosbond i den senere Tid har lagt de ædleste og
næsten uegennyttigste Principer for Dagen, for han har udtryk
kelig sagt, at Ære og et godt Navn var noget langt højere end
Penge, naar man bare først var velforsynet. Og det er da han,
saa det Sidste maa være lettere at faae end det Første. Slidder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
