Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Digterverker.
Kakkelovnsdukken.
Forventningen stedse
isammen maa trække de straalende Kredse,
som Grændse ei kjendie.
Tilsidst i et Blækhorns piinagtige Hul
de trænge sig sammen de Zoner af Guld,
som Verden omspændte;
og Haabets Kondorvinge bliver en Pen,
og Verden, den maalløse Eiendomsmark,
isammen sig krympende, blier,
med Tugt og Respekt, kun et blegnende Ark
übeskrevet Papiir.
Det gaacr med de Fleste, som her med vor Ven,
hvem Skjebnen er bister,
at, skabt til Minister,
den flyvende Aand, som mod Højderne drister,
maa dale paa Krakken imellem Kopiister.
SCENE XV
(Samme Scene. Johannes. Siden Rabulaz og Grethe).
Johannes.
Oprørende! Ikke engang Kopiist! Og dog føler jeg dybere
end nogensinde Sandheden af at Verden hører Os Jurister til.
Vi ere dens legitime Herrer, siger Skribenten her ovenpaa. Og
det maa nok ogsaa saa være, omtrent som Frankrig hører
Henrik Yte til. Mod denne store Sandhed betyder naturligviis
min Skjebne intet; thi jeg er, som man bemærkede nede i
Departementet, en Bondeknold og ikke Fars Søn. (Dukken nikker.)
Se, nu nikker det ondskabsfulde Dyr igjen. Men paa dig kan
jeg dog hevne mig, Og det Skal jeg. (Slaaer Dukken istykker. En Rotte løber
ud af den.) Ei, en Rottesjel iet Kalkhjerte ! Upaatvivlelig ogsaa
en af Juristeriets Geniusser. Men skulde der ikke endnu være
en Draabe, en eneste, i mit Horn, som skulde kunne hidtrylle
dets store og mægtige Geist? Han kunde maaskee endnu . . .
(Dypper Pennen flere Gange i Horaet. Endelig kommer Rabulax).
Rabulax.
Skynd dig!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
