Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Digterverker.
neppe havde de faaet Hul før Bierne krøb ind derigjennem,
den ene efter den anden, saa der var ikke godt at komme til.
De aabne Huller stirrede desuden med sin Sorthed med en
endnu frygteligere Livlighed henpaa dem end før. Vi ville
sønderflænge Munden forat faae Ende paa dette infame Grim",
sagde Dompapen; og saa huggede de løs da paa Munden. Men
heller ikke da vare de heldigere; thi neppe havde de faaet en
Aabning før Biernes Honning flød ud deraf. Børnene opdagede
det; de fik den gamle Biiste kjær, og kom hver Dag og kys
sede den. Dette ærgrede da de To svært. Solsorten fik ogsaa
Smag paa Honningen; den kom ofte og vædede sin Tunge deri,
satte sig paa Biistens Hoved og sang og sang, saa det ret na
gede dem i Sjelen. Det ærgrede dem da ogsaa, og tilsidst kan
jeg ikke troe andet end at Ærgrelsen tog Livet af dem. Thi
døde gjorde de, og Rotten slæbte af med et Par Fjærdotter
med nogle Been i, som den havde fundet under Træet, hvori
Rederne var.
En af de Aarsager, hvorfor Menneskene reise Buster og Støt
ter over Afdøde er vel ogsaa forat disse selv skulle have Glæde
deraf og kunne see dem fra Himmelen. Aristofanes’s Geist
havde ogsaa seet sin Biiste i Buskadset, og den Behandling den
havde lidt. Det ærgrede nu ham igjen. Han fangede derfor
begge Fuglesjelene strax de havde taget sin Plads paa et af de
elysinske Træer, og ligesom man sætter Fugle i Buur, satte han
dem ind i et Par Drengebørns Hoveder, som tilfældigviis (skjøndt
det ikke hænder saa sjeldent) vare fødte uden Sjel. Mødrene
vare derfor inderlig glade, da de smaa Noer, som de troede
dødfødte, begyndte at plappre. Det høistærede Publikum har hu
seet Drengene efterat de ere blevne store, og kan forklare sig
den übehagelige malapropoiske Reminiscenz med Hampefrøene
istedetfor Dalere. Dixi. (Bukker og gaacr).
SCENE fl
(Pape og Finke komme iilsomt ind.)
Pape.
Det er frygteligt, Finke. Jeg møder mine egne Løgne paa
Gaden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
