Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.172
Men om hans Lyst rev ham i Døden hen? —
hans raske Lyst, den jeg maa elske saa
og elske meer, om den ham gav en Vunde
(thi den i mine Øine blev en Skjønplet,
et evigt Elskovssegl), om den ham dræbte?
om Lykkeridderen, hvis Grumhed glødet
er op af Asiens Sol, den Skurk, hvis Kaarde
er øvet til at træffe Terningøie,
om Han kun søgte Cinthios Hjerte? — o
var da Princessen, der lod Beiler slagte
Medbeiler, mere grum end Jeg?
0 Himmel!
(lytter i Altandøren).
For heftig Cinthio er, for spotkold Giulio.
Hvor Cinthio saarer, Han paalægger lis,
saa Saaret endnu værre brænder. Frels!
De fegte . . . Atter Cinthio! . . . (iierud).
ANDEN SCENE
(Udenfor Dogepalladset. Cinthio og Mazoliero træde fegtende frem fra Siden, fulgte af Giulio.
Siden Cenzia paa Altanen. Man seer Mannorløven ved den store Trappe udenfor Palladset, hvori
de hemmelige Angivelser stikkes).
Cinthio.
Skurk! Maanen hyller til sit rene Øje
for slige falske Stød.
Giulio.
Ja slip mig til!
Jeg, som saae til, nu kjender hans Maneer.
Cenzia
(trædende frem paa Altanen).
Holdt, Cinthio! 0, er Cenzia dig Intet?
O dumme Ridderlove! Hjælp ham, Giulio!
Om denne Djævel maa der To.
Cinthio.
Nei aldrig.
Gaa ind! gaa ind!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
