Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183Venetianerne.
kun hugger hvor den skal, men uden Tanke,
skjøndt den maa engang blive Statens Frelser.
Jeg vilde, altfor blød og fuld af Skrupler,
kun gjøre halvgjort Arbeid, medens med
sin Übarmhjertighed, der er liig Hjulets,
som lige koldt gaaer over Børn og Stene,
Han vilde tjene Republiken bedre.
Men nu, da han er bleven Maan’skinsnar,
er Han for Sagen tabt.
Mazoliero
(trædende frem. De Andre forskrækkes).
Hvad, om jeg vunden
for den har Zanis Søn og Pleiesøn,
Familiens stolte Høire og dens Venstre?
Vil du da troe mig? Jo, min Annicelli,
spil Øjet op! Det er Mazoliero
saa vist, som at Tyrannens egen Æt,
naar Dagen gryer, os møde vil hos Sesto.
Zeno.
Tilgiv mig! Du er stor.
Mazoliero.
Jeg beiled kun
til Zanis Datter, for at slæbe Slægten,
den Adlens Krone, ned til os i Støvet,
hvori vi grave paa den fælles Mine,
der nu alt snoer sig under denne Borg.
Forstaae I?
Zeno.
0, beundringsværdigt!
Mazoliero.
Derfor
jeg knuser denne Kjærlighedsguitar.
Den alt sin Tjeneste udrettet har.
(Kaster Guitarren over Quaien).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
