Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Venetianerne. 185
Hvad kommer Lovens Grusomhed mig ved?
Hvo standser Skjebnens Hjul, der gaaer afsted?
Nu ei jeg frelser ham, om end jeg vilde.
Paa mig dit Veeraab du da ei forspilde!
Band Staten, band dit Fædreland, din Fader!
Det dræber ham, som jeg kun stille hader.
(Forsvinder bag Quaien).
SYVENDE SCENE
Sekretæren
(kommer ud paa Trappen i Natdragt).
Det gik dog som jeg tænkte; thi naar kan
Venedigs Doge slumre meer end Løven,
hvis Øje ruller mens den sover dybest.
Og han gjør klogt; thi over ham de Timænd
med tyve Tigerøjne vaage. Derfor
tre Gange i Qvarteret vaagned han,
og vælted sig og stønned, og tilsidst
han bød mig at staae op og undersøge
hvad nye memorie segrete Løven
mon gjemme i sit skrækkelige Gab.
Før kan jeg — sukked Oldingen — ei sove".
Hm! det bli’er vanskeligt, om der er Noget;
og er der ei, du drømmer om det Værste.
(Undersøger Løvegabet).
Der er! God rolig Nat da! Ja der er!
Og var jeg ikke vant dertil, jeg trak
da før kanskee en Slange ud end dette.
(Trækker et Papiir ud. Læser).
Ha, hellige Jomfru! Vældige San Marco,
du vaager over din indviede Stad ! (L*«er høit).
Dieci, sov ei Morgenstunden bort!
Da vaage Mænd paa Lidoen hos Sesto,
der ville gjøre Eder Søvnen lang.
Venedigs Æres Børn I ville træffe
i Lag med Pøblens Bærme . . Studser ei!
Thi kun saaledes redde de sig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
