Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Venetianerne. 217
Giulio
(rækker hende Haanden).
Farvel! Jeg maa
Cornelia.
0, Munken slumrer vist
ved Lejet, hvor han skulde vaage nu.
Frygt ei for ham! Han er af mig afhængig.
Kun udenfor bredøret Ranke lytter
fra Taget ludende; men den er taus.
Giulio.
For sidste Gang .
Cornelia.
Saa kold? og dog du skjælver,
og Taarer trille under Masken frem;
din Stemme zittrer og din Læbe — o
hvad Storm bevæger saa dens Rosenblade?
(Kysser ham).
Giulio
(kyssende hende fyrig).
Gid Jorden slugte mig i denne Stund!
Afgrunden har ei Skræk for slig Berusning,
hensmelter Mulmet, bitter Kummer sødmer,
Erindringen af denne Honning døves.
(Afs.) Dog redelig jeg Cinthio skal bringe
hvert eet af disse Kys, saavidt min Svimmel
har kunnet tælle dem. (Fakkellys sees udenfor).
Cornelia
(trekkende Giulio mod B aggrunden).
Frels dig! Jeg hører
min Moders RøSt. (Blæser ud Alterlampen).
Madonna mig tilgive!
Jeg skal udsone det ved nye Kjerter
for hendes Billede i Kathedralen . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
