Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249Venetianerne.
Cenzia.
O ti! Jeg tænker paa hans Jammer,
paa dine Frænders Hevn, paa hans Forsvinden
paa Vejen ved Verona nær det Sted,
hvor vilden Etsch igjennemskjærer den.
Cornelia.
Frygt derfor ei; en gammel Munk har fulgt ham,
for kjærlig ham at gjenne fra min Slægt,
hvis Harme, engang vakt, jeg ei kan styre.
Jeg troer Gonzagas Hær, ei Etsch, har slugt ham.
Cenzia.
Han kom ei did. Han sporløs er forsvunden.
Cornelia,
Velan! Der ogsaa er Carrara’er.
Cenzia.
Dem og sin Død jeg veed han frygter ikke;
og var der tusind, skulde jeg ham hevne.
Det er for Giulios Skyld han er forsvunden
og lider Alt, om han ei alt er død.
Cornelia.
Da troer jeg, at jeg elskte ham paany.
Cenzia.
O, Hjerter til at elske har vi Begge.
Lad ham da hedde død og gjenopstaa,
en Søster i sin fordums Elskte faae!
Cornelia.
Jeg vil min Broder om Forsoning bede.
Cenzia.
Troer du min Taare dæmpe vil hans Vrede?
(Gaae, men glemme sine Slør).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
