Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 Digteruerker.
Sekretæren (fattende sig).
Ei Under, at sligt Rædselssyn mig slog,
at Dommeren i Stolen sank tilbage,
at dæmpet Skrig undslap Hin gamle Pater.
Thi dette Mord — o Navnet ei tør nævnes —
bedække vil Venezia med Skjændsel
og Padua med Sorg. (Af«.) Ha, at jeg vidste! . .
0«»it) Vor arme Dommer! Dolken ham har rammet,
Gitllio (reisende sig).
Dybt! dybt! Den Dræbte er min Svoger Carlo,
sit Paduas Stolthed, dette Blod min Vivs.
Saa er det — o! Men hjemme vil jeg sørge:
Fåmiliesorgen hører til mit Huus.
Her Retten gaae! Hvor ere Vidnerne?
En Bisidder.
Hiin gamle Munk og denne Borgermand.
(Peger paa Mazoliero og første Borger).
Giulio.
Og den Anklagede?
Cinthio
(trasdende frem af Mængden i Baggrunden, i Lænker; med opløftet Aasyn).
Er jeg!
Giulio
(synkende tilbage; med Hænderne for Øjnene).
O Gud!
Tal end engang; men ikke slige Ord.
Tal end engang, ei for dig at forsvare;
men tal engang, at jeg kan høre ret,
at du er Cinthio og ingen Anden,
at du er Cinthio, du Jammersyn!
Cinthio.
Jég er Carråras Morder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
